Arne Jacobsen | Bliv klogere på den danske designer

Arne Jacobsen med tre af sine stole design. Myren, Ægget og Giraffen.

Om Arne Jacobsen


Arne Jacobsen, en fremtrædende dansk arkitekt og industrielt designer, opnåede international anerkendelse som en førende nordisk fortolker af funktionalistisk arkitektur.

Efter sin eksamen fra Kunstakademiet i København i 1927 oplevede Arne Jacobsen sit store gennembrud som arkitekt i 1929. Sammen med Flemming Lassen designede han “Fremtidens Hus” til Akademisk Arkitektforenings Bygge- og Boligudstilling i Forum, København. Dette projekt, sammen med andre som enfamiliehuse, Bellevue Strandbad (1933), boligområdet Bellavista (1934) og Bellevue Teatret (1935), introducerede moderne arkitektur i Danmark. De karakteristiske hvide bygninger, opført i beton, stål og glas med glatte overflader og åbne grundplaner, udgjorde den første større iscenesættelse af en moderne livsstil i Danmark.

I 1930’erne arbejdede Jacobsen også på projekter som Stellings Hus på Gammeltorv i København (1934-1937), rådhuse i Aarhus (1937-1942, sammen med Erik Møller) og Søllerød (1940-1942, sammen med Flemming Lassen). Hans konsekvente tilgang til proportioner og funktionalisme afspejledes i designet af Aarhus Rådhus, der oprindeligt blev tegnet uden tårn, men senere fik et rådhustårn på grund af pres fra byens borgere.

Efter Anden Verdenskrig udviklede Arne Jacobsen en mere regional modernisme med friere kurver og brug af gult murværk. Projekter som rækkehusbebyggelsen Søholm 1. ved Klampenborg (1946-1951) og Munkegårdsskolen i Vangede nord for København (1949-1957) er eksempler på denne periode.

I anden halvdel af 1950’erne bevægede Jacobsen sig mod en mere minimalistisk arkitektur ved at anvende materialer som stål, glas, aluminium og poleret natursten. Nogle af hans hovedværker fra denne periode inkluderer Rødovre Rådhus (1955) og SAS Royal Hotel i København (1956-1961), hvor han også stod for designet af interiørerne.

I 1960’erne eksperimenterede Jacobsen med geometriske former som rektangler og cirkler samt modulbaserede additionsprincipper. Danmarks Nationalbank i København (1961-1978) og Saint Catherine’s College i Oxford, England (1960-1964) er eksempler på denne fase.

Arne Jacobsen, var professor ved Kunstakademiet i København fra 1956 til 1965 og han modtog adskillige danske og internationale priser. Han blev særligt berømt for sine totalløsninger, hvor han ikke blot designede bygninger, men også møbler, tekstiler, lamper, glas, bestik, ure, badeværelsesarmaturer med mere. SAS Royal Hotel i København er nok det mest berømte. Mange af de designklassikere som udsprang herfra er fortsat i produktion og udgør en væsentlig del af arven fra en af Danmarks mest indflydelsesrige designere.

Arne Jacobsen møbler

Unika Arne Jacobsen Club Chair 1935

Club Chair

Unika lænestole, designet i 1935. Stolene er udført til stifterne af Novo Nordisk.

– Ikke i produktion

Pariserstolen

Designet i 1929. Den første stol som Arne Jacobsen tegnede. Stolen bliver i dag designet af Sika Design.

3100 Myren

Designet i år 1952. Oprindeligt designet til Novo Nordisk kantine. Stolen bliver i dag produceret af Fritz Hansen.

3101 Myren

Firebenet udgave af den ikoniske myren stol. Denne udgave er dog lige så ikonisk i dag og mere praktisk. Stolen bliver i dag produceret af Fritz Hansen.

3110 Dråben

Designet i 1958 til SAS Royal Hotel i København. Stolen kaldes også Drop Chair. Stolen bliver i dag produceret af Fritz Hansen.

Arne Jacobsen Grand Prix 3130 stol

3130 Grand Prix

Grand Prix er designet i 1957. 3130 er med et forkromet stol. Stolen bliver produceret af Fritz Hansen.

3316 Ægget

Ægget er designet i 1958 og må siges at være en af Arne Jacobsens mest kendte designs. Ægget bliver produceret af Fritz Hansen.

3320 Svanen

Svanen er designet i 1958. Lænestolen blev oprindeligt designet til SAS Royal Hotel i København. Svanen bliver produceret af Fritz Hansen

3321 Svane sofa

Svanesofaen er designet i 1958 til SAS Royal Hotel i København. Stolen blev relanceret i 2000 og bliver produceret af Fritz Hansen.

Arne Jacobsen Grand prix stol 4130 ben af træ

4130 Grand Prix

Grand Prix er designet i 1957. 4130 er med træben i same træsort som resten af stolen. Stolen bliver produceret af Fritz Hansen.

Arne Jacobsen 4201 Oksen lænestol

4201 Oksen

Oksen tog 5 år at designe og Arne Jacobsen blev færdig med den i 1966. Oksen bliver designet af Fritz Hansen.

Arne Jacobsen 3102 Stol "Tungen"

3102 Tungen

Tungen er en lidt glemt klassiker fra Arne Jacobsen. Stolen er designet i 1955 til Munkegaardskolen. Howe relanceret stolen i 2013.

3103 T-stolen

T-stolen eller hammer stolen, er designet i 1955.
– Ikke i produktion

3105 Myggen

Myggen stol eller Munkegaardstolen er designet i 1955. Stolen bliver produceret af Howe.

3107 Syveren

Syveren er den vel nok mest kendte og solgte stol hos Arne Jacobsen. 7eren blev sat i produktion i 1955 og bliver produceret af Fritz Hansen

3108 Liljen

Arne Jacobsen designede Liljen i 1968. Oprindeligt designet til Danmarks Nationalbank. Stolen bliver produceret af Fritz Hansen.


3207 Syveren armstol

Syveren med armlæn er et lige så stort design ikon som sin armløse udgave.

3208 Mågen/Liljen armstol

Liljen/Mågen armstol er noget af det fineste indenfor Arne Jacobsens finér-designs. Stolen er formgivet i 1968. Produceres af Fritz Hansen.

3217 Syveren kontorstol

Den ikoniske 7er stol, men som kontorstol. I produktion hos Fritz Hansen.


3271 Oxford stol, Lav ryg

Oxford stolen er designet i 1965. Blev oprindeligt designet til professorerne på St. Catherine’s College i Oxford. Produceres af Fritz Hansen

3272 Oxford stol, Høj ryg

Oxford stolen er designet i 1965. Blev oprindeligt designet til professorerne på St. Catherine’s College i Oxford. Produceres af Fritz Hansen

Giraffen

Giraffen er designet til SAS Royal Hotel i København i slutningen af 1950erne. En udgave med lav ryg bliv lanceret i 2019 af Fritz Hansen.